Flere lejere har været i tvivl om, hvordan de enkelte poster på varmeregnskabet skal tolkes. Derfor har bestyrelsen bedt ista om en uddybning. Herunder følger istas redegørelse, som forhåbentlig skaber klarhed.
Ejendommens varmeregnskab er udarbejdet som et fordelingsregnskab, hvor udgifterne til varme fordeles mellem ejendommens beboere. Udgiften fordeles både efter målere og faste andele på følgende poster.
Varme KWh
De enkelte lejligheders varmeforbrug registreres på elektroniske energimålere, med en fortløbende tæller. Forbruget fremkommer ved at trække to tællerstande fra hinanden og afregnes i KWh. Der afregnes efter lejlighedens eget forbrug.
Varme kvadratmeter
I en ejendom er der et varmetab, som bl.a. kommer fra varmefordelingsledningerne i ejendommen, udstrålingstabet fra varmecentralen mv. Udgiften til varmetabet fordeles efter faste andele, som i denne ejendom er kvadratmeter.
Varmt vand kubikmeter
Lejlighedens varmtvandsforbrug registreres på fortløbende vandmålere, hvor to tællerstande trækkes fra hinanden. Forbruget afregnes i kubikmeter, og der afregnes efter lejlighedens eget forbrug.
Varmt vand haneandele
Udover at beboeren betaler for opvarmningen af sit brugsvand på baggrund af aflæsningen fra varmtvandsmåleren, skal beboeren også betale for varmetabet fra fordelingsledningerne – cirkulationstabet.
Udgiften fordeles via faste andele og udregnes efter antallet og arten af varmtvandshaner i lejligheden ud fra følgende fordeling:
1 andel pr. håndvask
2 andele pr. brusebad
3 andele pr. køkkenhane
3 andele pr. karbad
3 andele pr. taphane
Brugsvand
Til orientering afregnes forbruget på varmtvandsmåleren to gange. Først afregnes der for udgiften til opvarmning af vandet i varmeregnskabet. Der afregnes kun for den energi, der er brugt til opvarmningen – ikke for selve vandet.
I brugsvandsregnskabet afregnes der for selve vandet. Koldtvandsmåleren registrerer ikke det vand, der løber ud af de varme haner, derfor lægges forbruget fra de to målere sammen og afregnes samlet i brugsvandsregnskabet.